FAQ


Få svar på de mest almindelige spørgsmål her.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål er du velkommen til at kontakte os via facebook eller under kontakt information.


På baggrund af COVID-19 vil årets festival på nogle punkter være lidt anderledes.

Når du ankommer og skal have sat armbånd på, vil du blive præsenteret for hvilke retningslinjer vi som festival er forpligtet til at opfylde, men det kan ikke gøres uden jeres hjælp. Derfor vil en påsætning af armbånd være ensbetydende med at du/i siger ja til at overholde reglerne! Er du ikke enig er det muligt inden armbåndet påsættes at få pengene retur og tage hjem. Skulle det alligevel ske at det ikke er dig muligt at overholde vores regler, vil armbåndet blive klippet af og du vil blive bedt om at forlade festivalen i god ro og orden. Det lyder hårdt, men for at beskytte vores allesammens EKKO FESTIVAL så vi får mulighed for at afholde den de næste mange år også, må det blive sådan! Men det bliver jo ikke noget problem for EKKO festivalgængere er de dejligste mennesker man kan støve op i kongeriget Danmark.  


Og nu til det meget mere lavpraktiske…..!


- Hvordan køber jeg billet til EKKO festival 2020?

  Du kan købe din billet til EKKO ved at følge dette link: https://ekkofestival.safeticket.dk/61247/EKKO_Festival_2020


- Hvor finder jeg EKKO FESTIVAL ? 

  Adressen er Smedebakken 10, 4160 Herlufmagle 


- Hvornår har festivalpladsen åbent? 

Festivalpladsen åbner fredag d. 31 juli kl 12. hvor det vil være muligt at sætte telt op og komme ind, men musikken starter først kl 17. 


- Transport - hvordan kommer jeg til og fra festivalpladsen?

Nogen cykler, nogen kommer i faldskærm, andre trækker en vogn med venner, men det er samme sted du ender

Samkørsel i bil vil være nemmest og billigst, -

Det er også muligt at tage bus 680 fra enten Ringsted eller Næstved Station til Herlufmagle. 

Derfra er cirka 4 km, men solen skinner så det er bare en rask gåtur, og vi har kolde drikkevarer på lager når du kommer frem. 


- Hvordan kan jeg få opladet min mobil telefon? 

Der vil være strøm på pladsen så du kan få den ladet op. 


- Hvor kan jeg parkere?

Der er en flot parkeringsplads


- Kan jeg få et bad under festivalen? 

Der forefindes toiletvogn på området, men hey, det er kun fra fredag til søndag, så det skal nok gå trods alt ;-) 


- Kan jeg betale med Dankort på festivalpladsen?

Nej, Mobilpay og kontanter, så tag rigeligt med.  (Pga. Covid-19 foretrækker vi mobilpay)


- Hvornår kan jeg få armbånd påsat?

Når du ankommer til EKKO vil du få armbånd påsat af en af de mange frivillige der med til at få EKKO til at blive til. På baggrund af Corona vil du i år, når du kommer, få udleveret et skriv hvori der står hvilke retningslinjer der gælder på festivalen. De retningslinjer skal overholdes eller vil det armbånd blive klippet - ønsker du ikke at deltage på festivalen under de udstukne retningslinjer vil du få mulighed for at få pengene retur inden du får armbånd. 


- Hvornår er man barn/voksen?

Børn 0-7 år er gratis og halv pris for børn ml 8-14 år (de er gratis sammen med deres forældre). 


- Må jeg campere? Er det gratis? 

Ja og Ja. når du har købt din billet skal du kun have penge op til mad og drikke! 


- Må jeg medbringe min campingvogn eller autocamper?

Ja, men der er ingen mulighed for strøm på campingområdet.  


- Hvornår starter festivalen?

Første band starter fredag d. 31/7 kl. 15!


- Må jeg have egne drikkevarer med ind?

Nej det er ikke tilladt. Baren er super billig ;-) 


- Hvad må jeg (ikke) på festivalpladsen?

Du må ikke bryde loven, og så skal vi have det sjovt, smil og vær glad. 


- Hvor gammel skal man være for at købe alkohol på festivalen?

18 år. Id skal fremvises ved forlangende.


- Er festivalen handicapvenlig?

Ja, men hvis du kommer i kørestol så giv os lige en melding.


- Må jeg overnatte på campen når jeg har en dagsbillet?

Det må blive et nej, så køb billet til hele festivalen, du vil ærgre dig over at skulle hjem!



EKKO FESTIVAL 2020

EKKO Festival DK / Smedebakken 10, 4160 Tybjerglille, Storstrom, Denmark